Privatlivspolitik ved forløb hos neuropædagogisk familieterapeut Sarah Kjær

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Sarah Kjær i forbindelse med dit forløb indhenter og opbevarer dine personoplysninger.

Typer af oplysninger:

Sarah Kjær indsamler og behandler følgende typer personoplysninger om dig i det omfang, det er relevant for netop dig og dit forløb:

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr.,
personnummer, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.

Personfølsomme oplysninger: 

Helbredsoplysninger
Formål: Sarah Kjær indhenter dine personoplysninger til følgende formål:
– Til brug i dit forløb
– Afregningsformål

Frivillighed

Når Sarah Kjær indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Aktivt samtykke underskrives ved første besøg. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til Sarah Kjær.

Konsekvensen af ikke at give personoplysningerne kan være, at Sarah Kjær ikke kan varetage
formålene ovenfor, herunder, at du ikke vil kunne indgå i et forløb.

Opbevaring og slettepolitik

Sarah Kjær opbevarer personoplysninger om dig, så længe der er behov for at varetage de overfor angivne formål.

Sarah Kjær har dog i henhold til lovgivning pligt til at opbevare disse i minimum 5 år efter seneste
tilføjelse til journalen. Efter 5 år destruerer Sarah Kjær de oplysninger, hun har om dig.

Sarah Kjær opbevarer dine oplysninger i henhold til lovgivning aflåst på ekstern harddisk.

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning.

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at tage kontakt på kontakt@sarahkjaer.dk.

Som privat udbyder er Sarah Kjær ikke en del af det offentlige sundhedsvæsen og ikke pålagt medlemsskab af en forening med fælles klageorgan. Der er derfor ikke adgang til at klage over forløbet til sundhedsvæsenets patientklagenævn.

Ved utilfredshed opfordres der til, at rette henvendelse til Sarah Kjær for dialog om forløbets indhold og udbytte.

Afbud og afregning

Afbud meldes senest kl. 16.00 dagen inden planlagt samtale. På den måde har Sarah Kjær mulighed for at tilbyde tiden til en anden familie
Ved manglende eller for sent afbud indgår den aflyste samtale i forløbet. Det gælder også ved sygdom, akut afbud eller udeblivelse.
Afregning sker efter første samtale, hvor der udleveres en faktura på forløbets fulde pris samt kørsel.
Fakturaen betales før 2. samtale. Ved utilfredshed eller ophør vil der ikke forekomme tilbagebetaling.