Pårørendegrupper
Er du pårørende til et menneske med en hjerneskade, og ønsker du et fællesskab, der støtter og inspirerer, så er muligheden her.
Jeg er vært og faglig facilitator i pårørendegrupper afholdt af Hjerneskadeforeningen i Aarhus og Hjernesagen i Horsens.
Gruppeforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i gruppens ønsker, og der vil være rum for at dele det, der fylder for den enkelte, som pårørende, erfaringsudveksle og have temaer til drøftelse, som eksempelvis samliv, hvordan holder vi fast i kærligheden, hvordan passer vi på os selv og på hinanden, hvordan skaber vi en hverdag og et liv efter de behov, vi har nu.
Alle pårørendegrupper indledes med en individuel samtale. Her vil jeg høre til, hvilken livssituation du står i som pårørende, og hvilke ønsker du har til et gruppeforløb.
Grupperne sammensættes med et ønske om, at finde det bedste match, både i forhold til ønsker og livssituation.
Du har i pårørendegruppen mulighed for at blive en del af:
- Et fællesskab med andre pårørende, der ved, hvordan det er, når livet er ramt af en hjerneskade
- Et fællesskab, hvor der er plads og fortrolighed til at tale om det svære
- Et fællesskab, hvor du kan møde forståelse for din situation og blive støttet på din vej
- Et fællesskab, hvor du kan blive inspireret af andres veje og sammen finde nye
Pårørendegrupperne i Aarhus finder sted i Hjerneskadeforeningens lokaler Evald Krogs Gade 11b, 8000 Aarhus C
Tilmelding til: Jette Sloth på js@hjerneskadeforeningen.dk
Pårørendegrupperne i Horsens finder sted på Center for arbejde, udvikling og læring på Nørrebrogade 38A i Horsens.
Tilmelding til: Christian Haldrup, mobil: 5118 3734, mail: chha@hjernesagen.dk
Se mere om min faglige baggrund her.