Forløb for familier, der er ramt af en hjerneskade

En hjerneskade rammer hele familien. Alle, store som små, kan blive påvirket, når man selv eller et menneske man elsker og er forbundet med, rammes af en skade i hjernen.

Følgerne efter en hjerneskade kan være mange og forskellige, alt efter hvem der rammes og hvor skaden er placeret. Uanset om det er fysiske følger, hjernetræthed, nedsat overblik eller ændring i personlighed, vil det påvirke jeres familie, måden I er sammen på, samt de roller, der indtil nu har været selvfølgelige og veldefinerede.

I må derfor genfinde jeres vej – finde ud af, hvad er vigtigt for jer, og hvordan I hjælper og passer på hinanden.

At gøre det på egen hånd kan være svært, men jeg kan støtte jer på vejen med et forløb eller pardage med fokus på omsorg, kærlighed og fællesskab.

Oplever I, i jeres familie forandringer i måden at være sammen på, og ønsker I at styrke jeres fællesskab, så er dette forløb til jer.

Med et forløb får i mulighed for

  • At skabe jeres nye hverdag og liv efter de behov og muligheder, I har nu
  • At få forståelse og redskaber, der gør det lettere at hjælpe og drage omsorg for jer selv og hinanden
  • Sammen at finde farbare veje, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for jer nu

Jeg tilbyder forløb med seks samtaler over tre måneder, og en opfølgende samtale efter seks måneder.

Forløbene er individuelt tilrettelagt i samarbejde med jer, og tager udgangspunkt i, hvad I oplever er udfordrende i hverdagen.

Forløb skræddersyet forløb til jer

Et forløb kan sammensættes på flere måder alt efter jeres behov og ønsker.

Eksempel 1

Mor eller far er ramt af en hjerneskade

2 samtaler med jer forældre

1 samtale med jeres børn/barn

3 samtaler hvor hele familien er samlet

1 opfølgende samtale efter 6 måneder

Eksempel 2 

Hvor en partner er ramt af en hjerneskade

Samtaler med parret

Efter behov kan relevant netværk inddrages i samtalerne

Alle samtaler foregår i jeres hjem.

Et forløb koster 10.000,- kr. inkl. moms. – betaling kan ske i rater efter aftale

Er I  usikre på, om et forløb er noget for jeres familie, tilbyder jeg den første samtale i forløbet til 1500 kr. inkl. moms. Beløbet fratrækkes i prisen ved køb af det fulde forløb.

Der faktureres kørsel efter statens takster, som i 2024 er:

kr. 3,79 ekskl. moms pr/km fra Stavtrup, 8260 Viby J.

Økonomisk støtte

I har mulighed for at søge tilskud til et forløb, hvis I har været betalende medlemmer af  Hjerneskadeforeningen i 1 år.

Jeg hjælper jer gerne på vej.

I er velkomne til at ringe på 28 72 82 26 til en uforpligtende samtale, om et forløb kunne være noget for jer.

Se videoen,​ hvor Sus og Søren fortæller om, hvordan et forløb har hjulpet dem på vej

Se videoen,​ hvor Mathias og Gitte fortæller om, hvordan fælles viden og forståelse af hjernetræthed har hjulpet dem på vej

"Da Lonnie blev ramt af en hjerneblødning, blev vi som par og familie også ramt og skubbet ud af kurs. Sarah kom med en kompetent og nærværende faglig viden, til både og fælles og personlig sparring, og hjalp os med, at få vores hverdag, familie og parforhold på rette kurs igen. Det har været en kæmpe fornøjelse at møde Sarah, og vi kan kun på det varmeste anbefale hende til par, hvor hjerneskaden flytter ind, fordi hun har stor viden og erfaring på netop dette felt."
Lonnie og Uffe​