Tilbud om foredrag henvendt til familier,

hvor livet er ramt af en hjerneskade

Til foreninger, interesseorganisationer, kommuner og andre,

der ønsker at styrke familier, hvor livet er ramt af en hjerneskade, tilbydes 2 foredrag

 

Varighed: 2 timer 

Pris: 5.800,-

+ kørsel efter statens takster kr. 3,79 ekskl. moms pr. km fra Stavtrup, 8260 Viby J.

Yderligere information om min faglige baggrund finder I her

Ring gerne på 28 72 82 26 eller send en mail til kontakt@sarahkjaer.dk

 

En hjerneskade rammer hele familien

Disse foredrag henvender sig til familier, hvis liv er ramt, om man er ægtefælle, kæreste, forældre, barn, søster, bror, ramt selv eller i nær relation.

Følgerne efter en hjerneskade kan være mange og forskellige, alt efter hvem der rammes, og hvor skaden er placeret.

Uanset om det er fysiske følger, hjernetræthed, nedsat overblik eller ændring i personlighed, vil det påvirke familiens måde at være sammen på, samt de roller, der indtil nu har været selvfølgelige og veldefinerede. Der må derfor findes nye veje.

 

Formålet med foredrag 1 er – at give støtte til

  • At få forståelse og redskaber, der gør det lettere for familien at hjælpe og drage omsorg for sig selv og hinanden
  • At skabe en ny hverdag og et liv efter de behov og muligheder, familien har nu
  • At familien sammen kan finde farbare veje, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dem nu

 

Dette foredrag indeholder både teori og eksempler, og mit ønske er, at familien får redskaber med hjem, der kan anvendes i eget liv.

 

Formålet med foredrag 2 er – at belyse

  • Hvordan man kan hjælpe og drage omsorg for sig selv og hinanden
  • Hvordan hjerneskaden kan ses, som et fælles anliggende, der rammer hele familien
  • Hvordan relationer og fællesskab kan have betydning for livet med en hjerneskade

 

Til dette foredrag møder I et panel af 4 mennesker, hvis liv er ramt af en hjerneskade, og som nu har fundet en vej.

Dette foredrag indeholder både teori og panelets erfaringer, og mit ønske er, at familien får redskaber med hjem, der kan anvendes i eget liv.

Jeg vil i begge foredrag komme ind på, hvordan der kan drages omsorg for børn, hvor forældre eller bedsteforældre er ramt, dog henvender foredragene sig ikke til børn under 18 år.

Favrskov Kommune havde arrangeret Temaeftermiddag for mennesker med en erhvervet hjerneskade og deres pårørende, og Sarah var inviteret til at dele ud af sin store viden om, hvad det vil sige, at en hjerneskade rammer hele familien. Der dukkede 124 mennesker op, som på fineste vis blev guidet igennem, hvordan man bliver klogere på sig selv og på hinandens behov, hvordan man nænsomt tager hånd om de forandringer der sker eller er sket og at sorg og krise er en livslang pendulering. Sarah havde inviteret mennesker med til at sidde i et panel, som enten var pårørende eller selv var blevet ramt af en senhjerneskade. Panelet fik løbende koblet Sarahs oplæg med deres erfaringer og levede live, hvilket gjorde Sarahs oplæg overførbart og brugbart. Der er kommet mange fine tilbagemeldinger fra eftermiddagen, hvor de ramte og deres pårørende, har fået forskellige budskaber med fra oplægget fra Sarah, men i fællesskab har fået redskaber til at få mere øje for hinandens forskellige behov og muligheder.
Jane Mielche
Hjerneskadekoordinator